Kvindelige Kunstneres Samfund 1916

KKS udstilling "KLIMA 2009"  Gjethuset
90 medlemmer udstillede  malerier, skulpturer, grafik, tekstil, foto, video, og keramik. 

Lørdag den 5 September til Søndag den 18 Oktober 2009 

Fernisering 5 September 2009 - Kl. 13-15

Gjethuset 

Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk

Tlf. 47 77 06 07 - www.Gjethus.dk - admin@gjethus.dk

90 medlemmer af KKS vil med denne udsilling bidrage til opmærksomheden om vor
klodes "uro" i klimaet.Med klima som tema og tidsånden og samtiden som forudsætning,
præsenterer KKS en bred vifte af kunst udtryk.
KKS Kvindelige Kunstnerer er oprindeligt stiftet på initativ af Anne Marie Carl-Nielsen
og Anna Ancher i 1916.Her tæt på de første 100 år, demonstrerer KKS at kunstens
intensitet, udfordring og nødvendighed er lige så påtrængende i dag som i pionertiden.

        


Kvindelige Kunstneres Samfund 1916

90 års jubilæumsudstilling 
97 medlemmer udstillede  malerier, skulpturer, grafik mm.

i "PORTALEN" ,Greve - ved Hundige Station

25. februar - 9. april 2006

                                         
                           
Kunstnere, som udstiller

Kunstværker 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

KKS fejrer sit 90 års jubilæum i år 2006

Det arbejde, der er lagt i de 90 år af KKS`s eksistens, vil fortsætte. KKS er en faglig organisation, med et et stærkt socialt netværk af venskabelig samvær, grundlagt i Anne Marie Carl Nielsen´s og Anna Ancher´s ånd, hvor kunstværket er det vigtigste og arbejdet for ligestillingen. 

KKS har siden 1920  arrangeret medlemsudstillinger, især jubilæumsudstillinger. KKS´s medlemmer har deltaget i udviklingen indenfor modernismen, postmodernismen og står nu overfor globaliseringen.  Medlemmernes værker på udstillingen viser en bredde i dansk nutidskunst.

KKS Historiske Arkiv

De første breve i  KKS´s historiske arkiv er håndskrevne, bl.a. af Anna Ancher og Anne Marie Carl Nielsen, som er vist på udstillingen. Nu ligger materialet på computeren og selvom teknologien har forbedret vor kommunikations muligheder, er der stadig en stor ulighed, især med hensyn til bevarelse af kvindelige kunstneres værker på vore museer. 

I det offentlige rum er  kvindelige kunstnere kun repræsenteret med 6.5% af den samlede kunst. Blandt modtagere af legater og udsmyknings opgaver er der flere mandlige end kvindelige kunstnere.  

Og det til trods for at, - der uddannes lige mange af hvert køn på kunstakademierne, -at der er flest kvinder i ledende stillinger på museerne,- at der er flere kvindelige end mandlige kunstkritikere, - og nogle af de bedste galleriejere er kvinder. Den amerikanske kunshistoriker Whitney Chadwick siger at økonomien er knyttet til mandlige kunstneres værker, (Women,Art and Society, 1990)
 

 Det er problemet- om holdninger til kunst og økonomi,-  ikke hvilket køn man er.

Problemet er - vurderingen af den kunstneriske kvalitet,- og den manglende  tilstedeværelse af kvindelige kunstnere i kunstmuseernes arkiver . Det  er vanskeligt af finde forskningspræget materiale om Kvindelige Kunstnere. Men i Weilbach Kunstnerleksikon, Kvinfo, Kvindemuseet og KKS Historiske- Arkiv kan man  få oplysninger om nogle af de kvindelige kunstnere.

Weilbach kunstnerleksikon www.kid.dk 
Kvinfo 
 www.kvinfo.dk .
Kvindemuseet i Århus
www.kvindemuseet.dk 
KKS Historiske Arkiv
  www.KkS-kunst.dk/historie

I vort eget KKS arkiv, er vi igang med at samle medlemslisterne fra 1916 og se hvem er med i Weilbach,  fra 1896   Philip Weilbach forberedte sit kunstnerleksikon til nu. Disse oplysninger vil vi sætte her på vor hjemmeside. 

Hvor er værkerne, det er ikke nok med at have det skrevne ord om kunsten,  Kunsten  skal kunne opleves og ses. 

Det er ikke kun de sidste 30 år af kvindelige kunstværker, vi fokuserer på, men også værker af kvindelige kunstnere fra 1850 hvor Elisabeth Jerichau Baumann, debuterede på Charlottenborg, og fik Eckersbergs medalje i 1858 og  blev medlem af Akademiet i 1961 se KKS CV  . 

I 1880 da Johanne Krebs  startede kunstskolen for Kvinder, og  da Agnes Lunn og Bertha Wegmann gik på Academie-Trêlat i Paris. I 1887 blev Bertha Wegmann medlem af Kunstakademiet og Charlottenborgs udstillings kommite. Hvor er deres værker?

Kunstakademiets første kvindelige lærer var Astrid Holm på væverskolen. Hun havde været elev på Matisse skole. Hvor er hendes værker?
På Verdensudstillingen i Chicago 1893, udstillede Anna Ancher, Johannes Krebs og Bertha Wegman, hvad  udstillede de?

I 1939 fandt indvielsen af Astrid Noacks Anna Ancher monument sted i Grønnegården ved Skagens Museum. Astrid Noack (1888-1954) skulle være lige så kendt som vor store kvindelige billedhugger, Anne Marie Carl Nielsen og Helen Schou mf. især nu da hun er blevet kanonoseret med den Stående Kvinde. Hvorfor er der ingen film om hende?

Der er mange værker, som skal frem i lyset i den danske kunsthistorie. KKS vil gør sit, til det store forsømte arbejde. KKS planlægger at afholde retrosepektive medlems udstillinger. Den første vil være af  vore billedhuggere,  med bl.a vor stifter  Anne Marie Carl Nielsen, vor ældste medlem Helen Schou 100år, og  vor formand billedhugger Lise Ring.  

På vor 90års udstilling kan ses værker af Lise Ring og en lille arkiv udstilling af  Anne Marie Carl Nielsen og hendes elev  Helen Schou. Begge udførte rytterstatuer, som de eneste kvindelige billedhugger.

Rytterstatuer:

Anne Marie Carl Nielsen og Helen Schou´s Rytterstatuer af Christian d. IX  og Christian d. X

 

Rytterstatuer af Christian IX  på Christiansborg Slots ridebane, vandt Anne Marie Carl Nielsen ved en  konkurrencen i 1908,og den stod færdig i 1928. Hun var den første kvinde herhjemme, der fik sådan en opgave. Hun  var vokset op på en gård og kendte til dyr og havde studeret  rytter statuer i Italien.

 se www.kid.dk .

Rytterstatuen af Christian d X, af Helen Schou i 1942, ved Århus domkirke blev bestilte af Århus by,  fordi hun kendte til heste, "alle billedhugger kunne lave kongen men ikke hesten", siger Helen på KKS-videoen.

Helen var professionel rytterske. Hun havde lært af Anne Marie Carl Nielsen, hvordan man skulle og ikke skulle modellere en rytterstatue. De mandlige billedhugger på den tid, havde ikke de evner og fik derfor ikke denne opgave,  imod sædvane gik denne opgave til en kvindelige billedhugger.  Rytterstatuen blev indviet 25. september 1955, på Kong Christians X´s  85 års dag.

 

Statuen Den Jydske Hingst af Helen Schou 1969 i Randers

 

"At lave en rytterstatue er et livsværk som tager mange år 15-20 år siger Helen, ”derfor sagde jeg  først nej til  bestillingen  af den jydske Hingst fra Jyske Hesteavlerkreds  i 1958.

Jeg havde lige færdiggjort rytterstatuen af Chr. X og "et livsværk" i et menneskeliv er nok,  men de overtalte mig.  Det tog mig 11 år at lave den jydske hingst."

 

"Den blev opført i1969 på Østervold i Randers . Min farfar var en af Danmarks største hesteavler:Jeg var vokset op med heste.” (sitat fra KKS video)

 

Det er sikket  første og sidste gang danske kvindelige billedhugger udføre rytterstatuer af danske konger og dronninger. 

 

Rytterstatuen af  "Margrethe I" som Anne Marie Carl Nielsen modellerede i 1897 og skabte   en 3m høj gips model i sin sene alder, vil blive  rejst i Roskilde. (se Roskilde Avis 15.1.06)   Weilbach kunstner leksikon www.kid.dk .Kvinfo  www.kvinfo.dk 

KKS vil gerne ære disse medlemmer for deres livs værker og bringe dem frem til offentligheden, som vor kunstkanon, sammen med flere af vore andre kunstnere til  vores 100 års jubilæums udstilling  i 2016.

 

KKS Medlems Udstillinger - hvor er værkerne nu?

1920      Retrospektiv Udstilling,"Den Frie Udstillings Bygning".
1926      KKS´s 10 års jubilæum,  på Kunstindustrimuseet
1927      Udstilling i New York
1930      Kunstforeningen i København
1948      Liljevalches Konsthall, Stockholm
1958      Musée de´Art Moderne, Paris
1959      Humlum gamle skole
1961      Åbo Museum, Finland
1966      KKS´s 50års jubilæum, Charlottenborg 
1971       "100års jubilæum for Dansk Kvindesamfund" ,
Kvindernes bygning
1973      Høje Tåstrup kommunes fritidscenter
1976      KKS´s 60års jubilæumsudstilling, Nikolaj Kirke
1981      Galleri Daugaard, Holløse Mølle 
1986      KKS´s 70års jubilæum Køge Kunstforening, Rådhuset og Køge Galleriet
1988      Kvindemuseet i Århus, udstiller 12 medlemmer fra KKS- katalog 
1991      KKS´s 75års jubilæumsudstilling, Nikolaj Kirke, katalog af Lise Funder
1995      KKS´s 80 års jubilæumudstilling, Kvindemuseet i Århus, katalog af Jette Sandahl 
2006      KKS´s 90 års jubilæumsudstilling, Køge Bugt Kunstforening, Portalen, Hundige
2009      
KKS udstilling "KLIMA 2009"  Gjethuset



KKS stiftes i året 1916
Kvindelige Kunstneres Samfund  stiftedes d. 7 februar 1916. Tanken, som lå bagved oprettelsen af KKS, var at skabe et forum, hvor kvindelige kunstneres faglige interesser kunne blive varetaget.
Initiativet blev taget af Marie Henriques og Helvig Klinch, støttet af Anna Ancher og Anne Marie Carl Nielsen. Sidstnævnte var drivkraften og i mange år afholdtes bestyrelsesmøderne i hendes atelier i Frederiksholms Kanal. 

 I januar 1916 sendtes igennem Ritzaus Bureau, en indbydelse til kvindelige kunstnere med
følgende ordlyd: 

"Da det har vist sig, at de Kvindelige Kunstnere ikke uden Samarbejde kan sætte Repræsentanter ind i Udstillingskomitéer, Juryer eller Akademiraad, vil vi nu forsøge at danne en Sammenslutning, hvis formaal skal være :
1. Forhandling og Oplysning om forstaaende Valg, Konkurrencer, inden-og udenlandske Udstillinger o. lign.
2. saa vidt muligt at faa Kvindelige Kunstnere repræsenteret i Komitéer,Juryer, og Akademiraad
3. at opstille og samle Stemmer om dertil egnede Kandidater, kvindelige eller mandlige, som vil,  varetage de Kvindelige Kunstneres Interesser. 

Gennem tilsendte Oplysninger og ved enkelte Møder tænkes Formaalet naaet. Vi undertegnede anmoder.  Dem herved indtrængende om at møde ved en konstituerende Generalforsmaling mandag den 7. Februar kl. 8 i Kvindelige Læseforening  for at drøfte de ovenstaaende Spørgsmaal."

Mange mødte op d. 7 Februar 1916  bl.a

 Anna Ancher, Elna Borch, Ebba Carstensen, Carla Colsmann, Bertha Dorph, Marie Graae, Mary Grut, Karen Hannover, Marie Henriques, Ingeborg Plockros-Irminger, Olga Jensen Agnes Jensen, Karen Meisner Jensen, Lissen Ewald Jerndorff, Nanna Johansen, Helvig Kinch, Rigmor Klein, Effie Hegermann Lindencrone, Agnes Lunn, Julie Madsen, Anne Marie Carl Nielsen, Margreth,  Svenne Poulsen, 
Marie Sandholt, Cathrine Svendsen, Olga Wagner.

Foreningen blev dannet under navnet Kvindelige Kunstneres Samfund. 
Foreningens love blev formuleret og fastsat med 75 medlemmer. 

Foreningens formål var og er stadig at varetage faglige interesser, at organisere og samle stemmer om valg og  få kvinder repræsenteret i Akademi og udstillingskomiteer m.m. 

______________________________________________________________________________


Kulturarvsstyrelsen: 
www.kulturarv.dk
Redegørelsen for Indkøbspolitikken 1983-2003 på syv danske kunstmuseer - Statens Museum for Kunst, Nordjyllands Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Aarhus Kunstmuseum AROS, Vestsjællands Kunstmuseum, Arken og Louisiana, udkom Feb. 2005 .  http://www.kulturarv.dk/forvaltning/museumsdrift/rapporter/kunstindkoeb/index.jsp
Dele af redegørelsen vil blive lagt ud på vor hjemmeside www.kks-kunst.dk.

_________________________________________________________________________________


I 1990erne diskuteredes en principiel lige kønsmæssig tildeling af alle økonomiske midler
.
Statens Kunstfonds årsberetning fra 1990, viser at 

.   Kunstindkøb gik under 10% til kvinder 
.  Tre fjerdele af de offentlige stipendier bliver givet til mænd.
.   Mandlige kunstnere fik  tre fjerdedel af udsmyknings opgaver.
.   Dobbelt som mange mænd fik engangsydelse og rejselegater fra kunstfonden.
.   Og blandt ”ældre fortjente kunstnere”, som også fik engangsydelser, var der to en  halvgang så mange         mænd, som kvinder.    

Statens Kunstfonds årsberetning fra 2003 viser at:
Ved livsvarige ydelser for bildende kunstnere var fordelingen: 68 mænd og 24 kvinder  

Museernes indkøbspolitik viser:

.  Tal fra Statens Museumsnævn 1989-1998: Indkøb af  værker  Mænd: 1249- Kvinder: 86 
.  Tal for Statens Museum for Kunst 1999-2004:  Indkøb af værker: Mænd: 135 - Kvinder: 40
.  Tal fra Aros, Århus Kunstmuseum, 1985-2001: Indkøb af værker: Mænd 395 -  Kvinder 49 


I 2005 var under 6.5 % kvindelige kunstnere repræsenteret i danske museale samlinger.  www.statenskunstfond.dk 

KKS vil  fortsat arbejde på at  bevare og forvalte  vores 90 års kulturelle kunstarv på museer, i  opslagsværker, kunstbøger, film,video, DVD mm.

Vi ser frem til, at vi om 10 år til KKS´s 100 års jubilæum i 2016, vil have vor historie nedskrevet i sin fulde længde, så den indskreves i arkiver og  offentliggøres på museerne, i medierne og i kunstbøger samt oplagsværker.

_______________________________________________________________________________________________________